Kontroltrolden - a ski fairy tale for kids (in Danish) December 18 2015, 0 Comments

Der var engang en troldedreng, som hed Kon. Han boede langt ude på fjeldet, og han skulle ligesom alle de andre troldebørn i Norge lære at stå på ski.

Han var dog ikke den modigste trold i verden. Ja, han var faktisk heller ikke så god til særlig mange ting – udover måske til at spise flest af troldemors blåbærpandekager. Det var han så til gengæld nok også den bedste til i heeeele verden.

Men han ville nu også så gerne være den bedste i verden til at stå på ski. For det var altså lidt sejere end bare at spise pandekager. 

Troldefar viste ham, hvordan man skulle dreje og bremse på skiene, men Kon var så bange for at falde og slå sig, at han ikke turde bevæge sig på skiene - hverken frem eller tilbage i frygt for at falde og slå sig.

Han turde faktisk heller ikke engang at tage skiene af, for tænk nu hvis han faldt.

Men han ville altså lære at stå på ski, så dag efter dag drog han troligt op på toppen af den snedækkede bakke ovenfor troldehulen, og tog sine ski på.

Og så stod han bare der med skiene på hele dagen. Helt stille, uden at bevæge sig en millimeter. Man må sige, at han ihvertfald var rigtig god til at STÅ på sine ski.

Det blev dog hurtigt rigtigt koldt og kedeligt bare at stå der uden at bevæge sig hverken frem eller tilbage. Så endelig en dag prøvede han langsomt at bevæge skiene frem og tilbage en smule og han gled hele 10 cm. Hvis du ikke ved hvor langt 10 cm er, så er det kun sådan cirka lige så langt som en Pingvinstang.

Men Kon var svært godt tilfreds med dagens bedrift og tog hjem til troldehulen for at fortælle sin mor og far, hvor dygtig han havde været – og at han havde gjort det helt uden at falde, og han nok snart ville være den bedste troldeskiløber i hele Norge.

Hans far så dog noget tvivlende på ham og rystede på hovedet.

 - “Kære søn, hvis du nogensinde skal blive verdens bedste troldeskiløber, så skal du altså lære at falde først. Du skal ikke bare lære det. Du skal elske det. Så i morgen skal du falde mindst 5 gange”, sagde Troldefar kærligt men bestemt.

 - “Jamen, så kan jeg jo slå mig”, sagde Kon.

Hans mor skyndte sig at foreslå, at hvis han nu faldt 5 gange næste dag, så ville hun holde en stor pandekagefest. Kon smilede bredt og blev alligevel enig med sig selv om, at han da sagtens kunne falde 5 gange.

----

Næste morgen tog Kon skiene på ligesom som alle de mange andre dage. Men i dag var det med bævrende hænder af frygt for, at han snart skulle falde...og endda hele 5 gange.

 - “Nu tæller jeg til 5, og så skal jeg falde”, sagde han til sig selv oppe på toppen af bakken.

 - "1 .. 2 .. 3 .. 4 .. 5", talte han, "ooooog FALD”!

Men han faldt ikke. Han skævede ned på skiene og den kolde sne under ham. Uh, der var godt nok langt ned til sneen.

Han tog en dyb indånding.

 - “Ok nu tæller jeg en gang til og så gør jeg det”.

Han talte igen.
- "1, 2, 3 ,4, 5", men modet svigtede ham igen…og igen og igen og igen lige indtil det blev tusmørke, og han snart skulle ind til pandekagefesten.

Han var flov over at han slet ikke havde faldet endnu – ikke bare en enkelt gang havde han faldet. Nu skulle pandkagefesten jo aflyses. Æv!

Han hørte sin mor råbe på ham for nede for enden af bakken.
 - “Pandekagerne er klar. Kommer du ikke ind, min troldeskat?”

Han blev med ét meget sulten ved tanken om sin mors lune tykke blåbærpandekager.

 - “Jeg kommer nu”, råbte han tilbage.

Han begyndte at løbe ned ad bakken – men han havde fuldstændig glemt, at han stadig havde skiene på.

Skiene begyndte at glide fra ham. Så han faldt og trimlede ned ad bakken og endte lige midt i en stor snebunke. Han var lige ved at græde. Men så gik det op for ham, at han jo slet ikke havde slået sig. Og det havde vist også været ret sjovt at falde.

Han rejste sig op, prøvede at glide lidt på skiene igen…og ups sørme om han ikke faldt igen. Denne gang lige på rumpetten. Han skraldgrinede for han slog sig jo slet ikke.

Op rejste han sig igen, og inden længe havde han væltet både 3, 4 og 5 gange. Hver gang han faldt sagde han “Fald og Trold”. For det syntes han lød ret sjovt.

 - “Fald og Trold”, da han faldt på siden,

 - “Fald og Trold”, da han faldt på den anden side.

Den sidste gang han faldt nåede han kun lige at sige “Fald og tr...”, før han landede med hovedet først direkte i en dyb snebunke.

Han klukkede af grin, mens han spyttede sne ud af munden, pustede snebolde ud af næseborene, og ragede sneørepropper ud af ørerne, alt imens han kunne mærke smeltende sne løbe ned ad nakken på ham.

Han rejste sig op igen.

Han var nu næsten nede ved troldehulen, som lå under det kæmpestore snedækkede grantræ. Lyset strømmede varmt ud fra vinduerne, og den vidunderlige duft fra troldemors varme blåbærpandekager ramte hans næsebor.

Han gled på skiene det sidste stykke ned ad bakken og hen til hulen.

Og hvad var nu det? Denne gang var det næsten svært for ham at falde. Han tog sving efter sving. Wow! Nu kunne han jo stå på ski!

Han stormede ind i troldehulen for at fortælle sin far og mor, hvor god han var blevet.

Inde i køkkenet med kæmpe stabler af pandekager glemte hans forældre alt om pandekager og skyndte sig udenfor sammen med ham for selv at opleve deres søn stå på ski - altså sådan rigtigt stå på ski .

Stolte så de ham køre ned ad bakken. Denne gang faldt han kun to gange, og hans strålende øjne afslørede, at denne troldedreng nok skulle blive verdens bedste troldeskiløber, når han engang blev stor.

Han gav sin far og mor en kæmpe trolde high-five, inden de sammen gik ind i hulen for at spise en kæmpe stak velfortjente bærpandekager.

Da Kon godt mæt lagde sig til at sove den aften havde han de største sommerfugle i maven, og han glædede sig mere end nogensinde til at komme ud på ski igen og falde.

----

Da Kon blev stor nåede han faktisk at blive skitroldemester hele 12 gange inden han selv blev troldefar og lærte sine egne troldebørn at falde på skiene.

Og ved du hvad? Kon lever skam stadig ude på fjeldet den dag idag. Han er snart 250 år gammel og er blevet en rigtig drilletrold med stort hvidt kruset skæg og en hue lavet af flettet gran.

Vi kalder ham allesammen Kontrol-trolden fordi han inde mellem træerne kontrollerer, at alle menneskebørnene nu også husker at falde 5 gange hver dag, de står på ski.

For de skulle jo gerne blive lige så gode til at falde og stå på ski som ham selv ... og sine egne troldebørn, og troldebørnebørn, og troldeoldebørn, tiptroldeoldebørn, og tiptiptroldeoldebørn.

Hvis menneskebørnene nu kommer til at glemme at falde 5 gange om dagen, så har jeg hørt, at han godt kan finde på at komme forbi midt om natten og putte en dejlig kold snebold ned i underbukserne på børnene.

Han synes nemlig, det er så sjovt, når børnene så tror at de har tisset i bukserne, når de vågner om morgenen. Men det har de jo slet ikke, for det er jo bare snebolden, som er smeltet i løbet af natten.

Så hvis du vil undgå våde skiunderbukser, når du er på skiferie, så husk at lave “Fald og Trold” mindst 5 gange om dagen.

Og hvis du ser Kontroltrolden med sin granhue inde mellem grantræerne når han holder øje med dig, så skulle jeg hilse fra ham og sige, at han bare bliver så troldeglad i bøtten, hvis du hilser på ham med et kæmpe stort skigrin samtidig med at du falder.

Fald og trold - Snip snap snude nu er den ski' skøre historie da helt ude.